5 Rejser til sjæl og krop

Del:

Tag på ferierejse med indhold og gør noget godt for krop og sjæl med disse håndplukkede rejser med plads til fordybelse og aktiviteter.

1. Yoga i Egypten med allinclusive

Nyd det varme ørkenklima og Hurghadas turkisblå hav i kombination med yoga. Emely Freja Petersen står for undervisningen og trækker på sin indgående erfaring med yoga, vandsport og rejser.

Der undervises i både Hatha Yoga og Yin Yoga, og alle kan være med. Træningen foregår på en frodig græsplæne med udsigt til infinity-pool og havet samt på en tagterrasse med panoramaudsigt over landskabet. Du bor på det eksklusive Makadi SPA Hotel direkte ved stranden, hvor mad og drikke er inkluderet.

Rejs 3.-10. marts fra 10.595 kr. all inclusive.
Spies.dk

2. Golf på Mallorca i harmerende Finca

Kombinér golf med en personlig og eksklusiv ferie på Pula Golf Resort på Mallorca. Her bor du på en nænsomt renoveret finca fra 1500-tallet med adgang til golf i smuk natur og en hoteloplevelse med fokus på nærvær, spa, diskret luksus og god mad. Den stemningsfulde finca ligger på øens østside, knap 45 minutter fra Palma.

Afgange flere gange. Syv dage fra 10.495 kr. Green2green.dk

3. Smukke haver giver glæde

Tag med fra Sissinghurst til London – her venter en inspirerende haverejse, hvor klassiske engelske haver som Wisley, Sissinghurst og Great Dixter møder Sydøstenglands grønne landskaber og charmerende byer. Rejsen rundes af med kulturoplevelser i London og et besøg i ikoniske Kew Gardens. Alt sammen over fem dage med komfortable hoteller og god mad.

23.-27. august fra 13.250 kr.
Metropolrejser.dk

4. Arktisk sommer til sanserne


Den grønlandske sommer er noget ganske særligt. På denne rejse til tre perler ved Diskobugten – Aasiaat, Qeqertarsuaq og Ilulissat – kommer du helt tæt på natur og kultur. Sejl mellem byerne, oplev det lokale liv, tag på havsafari og se hvaler og midnatssol i et storslået arktisk landskab. Transport, hoteller og udvalgte udflugter er inkluderet. Rejserne kan foretages juni-september.

Ni dage fra 31.995 kr.
Stjernegaard-rejser.dk

5. Trøffelruten med Orientekspressen

 

På The Truffle Route med La Dolce Vita Orient Express oplever du Italiens mest forførende sider. Du stiger ombord i Rom, nyder en gourmetmiddag på trestjernet Michelin-niveau og falder i søvn til togklokkers rolige rytme. Undervejs venter trøffeljagt i Monferrato, vinsmagning i historiske vinkældre og lokal gastronomi midt i vinmarkerne. En uforglemmelig rejse for ægte livsnydere.

Tre dage fra 66.314 kr. pr. person.
Orient-express.com

9. marts 2026

error: Indhold er beskyttet.
Scroll to Top

Tryk på "kopier linket" nedenfor for at dele siden


Skriv dig op til nyhedsbrevet

Skriv dig op til nyhedsbrevet og modtag i samme ombæring en rabatkode gældende for produktet.
Modtag samtidig specielle tilbud, rabat på produkter, gavekort og invitationer til konkurrencer.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.