Hop i vandet

Del:

Badesæsonen er i gang, og NORD-området byder på masser af steder, hvor du kan hoppe i Øresund – hvad enten du vil på en hvid strand, tage i en hyggelig havn eller spring i fra en af de mange moler. NORD viser dig her, hvilke steder du kan få en frisk dukkert.

Svanemøllen Strand

Denne fine sandstrand åbnede i 2010. Du kan vælge at tage springet i bølgen fra strandens 130 meter lang mole. Her er både kiosk, omklædning, badstue og flot  udsigt til Hellerup, København og ikke mindst Svanemølleværket.

Ved Strandpromenaden, Østerbro

 

Tuborg Havnepark

Fra en flot, rund træbadebro ved Tuborg Havn kan du vælge mellem at springe i vandet eller bruge trappen. Badebroen er også dejlig at sole sig på.

Tuborg Havnepark – Hellerup

 

Tuborg Sundpark

Tag en hurtig dukkert mellem de store sten. Badebroen er dog privat.

Fortsæt ad Carolinevej videre mod Tuborg Sundpark.

 

Hellerup Roklub

Fin badebro samt flot badstue (åben september til april) som er højvandssikret. Bemærk at man skal være medlem af roklubben eller vinterbadeklubben for at benytte den.

Strandparksvej 44 – Hellerup

 

Hellerup Strandpark (Havnen)

Lille sandstrand med badebro og en smuk rosen- og staudehave samt hele lystbådehavnen med masser af charmerende sejlerliv.

Strandparksvej mellem Lille Strandvej og Onsgårdsvej – Hellerup

 

Hellerup

For enden af villavejene ned til Øresund kan man bade fra sandstranden.

Dansk Handikap Forbunds strand ved Strandlund

Stranden har badebro med lift og cafeteria med servering. Man skal være medlem for at få adgang.

Strandvejen 142 C,  Charlottenlund

 

Nudiststrand ved Charlottenlund Strandpark

Lille velbesøgt sandstrand med fortrinsvis naturister.

Mellem Strandparken og Strandlund.

 

Charlottenlund Strandpark / Fortet

Sandstrand og et større område med græs mellem skov og vand. Mange tager aftensmad med og griller, køber en is og går tur på fortet.

Strandvejen 144 – Charlottenlund

 

Charlottenlund Søbad

Fra juni til august kan man for 20 kr. få adgang hele dagen til havbad, brusebad, omklædning og kiosk i den ikoniske pistaciefarvede badeanstalt.

Kystvejen 2 – Charlottenlund

 

De store sten

 Man kan hoppe i vandet fra de store sten langs med hele kysten mellem Charlottenlund Søbad og Skovshoved Havn.

 

Skovshoved Havn

I den sydlige del af havnen er der netop kommet en badebro, og i den nordlige del er der åbnet et afskærmet bassin til kajakpolo, svømmere samt nye faciliteter til vinterbadere med saunahus.

 

Bellevue Strandpark

Den smukke klassiker er blevet renoveret, hvilket betyder bedre sandstrand, renere vand, beachvolley baner, samt omklædning, mad og drikke mm.

Strandvejen 340  – Klampenborg

Taarbæk Strand

Åbent offentligt areal med græsplæne og badestrand. Oprindelig lå en villa som blev ødelagt af den tyske besættelsesmagt.

Taarbæk Strandvej 40 – Klampenborg

 

Taarbæk Søbad

200 meter fra havnen ligger Søbadet som også kaldes Rosenhaven. Her er badebro, som man kan bruge hele året og et lille græsareal.

Taarbæk Strandvej 80 – Klampenborg

6. august 2021

error: Indhold er beskyttet.
Scroll to Top

Tryk på "kopier linket" nedenfor for at dele siden


Skriv dig op til nyhedsbrevet

Skriv dig op til nyhedsbrevet og modtag i samme ombæring en rabatkode gældende for produktet.
Modtag samtidig specielle tilbud, rabat på produkter, gavekort og invitationer til konkurrencer.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.