Hvem vil ikke overnatte 15 meter over jorden?

Del:

NORDs redaktør oplevede et helt andet bud på et luksus-retreat på THEKRANE i Nordhavn. En gammel
kulkran forvandlet til et eksklusivt etværelseshotel og mødelokale for virksomheder.

The krane

Jeg elsker de små ture væk fra de vante rammer. Med mig selv, en god veninde eller min datter. Men retreat i en gammel kran? Jeg havde hørt om THEKRANE før. En tidligere kulkran, som står 15 meter over
jorden midt i Nordhavns gamle industrihavn. For fire år siden blev den lavet om til et eks-klusivt hotel-, spa-, møde- og eventsted. Lige fra private til virksomheder kan booke sig ind her og opleve ukonventionel luksus med panoramaudsigt til hav, himmel, havn og by. Dét skulle prøves, og min datter var frisk på det.

360-grader-udsigt

Da vi ankom, fik vi udleveret koder til at komme ind med. Vi startede med at kigge rundt, og blev især betaget af THEGLASSBOX MEET. Et stort og atypisk møderum eller hotelkonferencelokale. På samme tid råt og stilfuldt med en 360-grader-udsigt til hav, himmel og kystlinje. Lige til at rense tankerne og kickstarte kreativiteten med, hvis man skal holde businessmøde, eller som os, slappe helt af og nyde livet. Dørene åbnede elektronisk, og vi spottede B&O-anlæg overalt.

Fri adgang til luksusspa

Vi havde især glædet os til at opleve Amazing Krane Spa. THEKRANE’S eksklusive spa, som vi under opholdet havde fri adgang til. To jacuzzi-badekar, sauna og brus og et gulv-til-loft-vinduesparti – som der var flere af her – og som i spaen kan skydes til side. Det var en helt særlig fornemmelse at nyde den uforstyrrede udsigt med havbrise i ansigtet. Produkterne var fra skønne Amazing Space. En utrolig gennemført spa, som vi brugte mange timer i.

Glem verden for en stund

Vores værelse – THEKRANE har kun ét værelse – fandt vi i det gamle maskinrum. Helt i sort som en hyldest til den gamle kulkran – hvilket vi var enige om skabte en utrolig rolig effekt. Minimalistisk og super eksklusivt indrettet med køkken, TV, spisebord og bad med kig til åben himmel, samt et stort vinskab med øl, champagne og vine til fri afbenyttelse. Helt ude på spidsen af kranen, i det gamle styrehus, var lidt af en overraskelse. En lille, lækker lounge indrettet med en komfortabel daybed i et luksuriøst rum, hvor vi sad længe og bare nød udsigten med tid til at tænke gode tanker og tale sammen. Om morgenen så vi solen stå op på den ene af terrasserne – på den anden terrasse nød vi aftensolen. THEKRANE er nok det mest anderledes og unikke hotelophold, jeg endnu har oplevet.

Du kan tage kontakt til

THEKRANE

I løbet af 2016-17 har den gamle kulkran undergået en omfattende renovering og er genopstået under sit nye navn THEKRANE. Det gamle kontrolrum er blevet lavet om til et ”hyggerum” med en håndsyet læderbriks, hvorfra der er udsigt over hele havnen. Motorrummet er blevet
til et hotelværelse med badeværelse, bar og muligvis den bedste udsigt fra et hotelværelse i København. Der er også blevet bygget en dobbelt spa med massagebadekar, hudpleje og sauna i den højeste kvalitet. Alt dette kan nydes i aftentimerne med udsigt over Nordhavnen og Øresund.

Opholdet i THEKRANE inkluderede: Nonstop concierge-service. Morgenmad bragt til døren. THEKRANE el-cykler. THEKRANE SUP-boards til at opleve havnen fra havsiden med. Drinks, øl og snacks fra minibaren til den perfekte sundowner. En nøje udvalgt samling af vine til at afslutte den perfekte aften. Privat adgang til Amazing Krane Spa hvor nydelse og afslapning tages til nye højder.

22. juni 2021

error: Indhold er beskyttet.
Scroll to Top

Tryk på "kopier linket" nedenfor for at dele siden


Skriv dig op til nyhedsbrevet

Skriv dig op til nyhedsbrevet og modtag i samme ombæring en rabatkode gældende for produktet.
Modtag samtidig specielle tilbud, rabat på produkter, gavekort og invitationer til konkurrencer.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.