EMS står for Elektronisk Muskel Stimulering og kan anvendes til at optimere min træning. Den hjælper med at genoptræne, forebygge skader og er generelt en træningsmetode til at opnå en stærkere krop. De elektriske impulser generes af en maskine og tilføres kroppen gennem våde elektroder – de sidder indeni en dragt som jeg tager på uden på en stofdragt, som jeg har på til at beskytte huden. Dragten sidder direkte over de muskelgrupper, der skal stimuleres.
Jeg kan mærke og se på min krop at jeg er blevet mere fast og den tager fat i de små muskelgrupper som jeg umuligt kan træne selv.
Derudover har jeg nogen gange en ømhed i lænden og når jeg træner EMS mindst 2 gange om ugen á 20 min, er der aldrig noget. Den styrker min core og hjælper mig med at holde min ryg stærk, som er vigtigt med alderen.
Jeg træner 2 x 20 min om ugen og det svarer til 2 timers styrketræning.
Da jeg ikke har tid til at køre hen og træne et sted, og da jeg ikke vil have andres svedige dragter på, så har jeg købt hele udstyret selv til at bruge hjemme i privaten. Dvs. at jeg altid kan finde 20 min til at træne.
Det kan kun bruges til at supplere med min styrketræning i et fitnesscenter.