Retreat på Gilleleje Badehotel

Del:

En weekend på Gilleleje badehotel kan på det varmeste anbefales, hvis du trænger til at koble af i smukke omgivelser.

I nordsjælland, mellem Nakkehoved og Gilbjergs skrænter, ligger hyggelige Gilleleje, et 500 år gammelt fiskeleje med landets smukkeste havn. På toppen af en 30 meter høj klippe i dette skønne område finder man også Gilleleje Badehotel som ligger helt unikt lige ud til havet med skoven i baggrunden. Her tjekkede jeg ind for at geare helt ned et par dage i januar. Allerede i receptionen blev jeg mødt af en fantastisk åbenhjertig og smilende betjening, som anviste mig strandhuset, hvor jeg skulle bo. Strandhuset viste sig at være en yndig lille bolig på 60 m2 med åben pejs, to soveværelser og åbent køkken-stue-alrum. Husets formidable udsigt over havet i samspil med den lyse, romantiske indretning og lette træmøbler – fik sommerstemningen til at indfinde sig på trods – for det var faktisk vinter og vinden susede insisterende udenfor vinduerne.

Hygge og afslapning

Gilleleje Badehotels smukke hvide hovedbygning blev opført i 1908 og nærmest oser af atmosfære. Hvide vægge, charmerende møbler, brede plankegulve og knitrende ild i pejsen fik mig øjeblikkeligt til at føle mig hjemme, mens erindringen om en lang og travl arbejdsuge forsvandt som dug for solen. På Gilleleje Badehotel kan du tilbringe dagene med at læse en god bog i den hyggelige læsestue, hvor der hver eftermiddag serveres hjemmebagt kage og friskbrygget kaffe, vandre langs vandet ad Gilbjergstien og nyde det skønne natur eller besøge wellnes-afdelingen der lokker med sauna, dampbad, tyrkisk bad, aroma-jacuzzi, massage samt et hav af lækre afslappende behandlinger. Selv havde jeg lyst til at prøve noget helt nyt, så jeg valgte en ”healingmassage og blev noget overrasket over den indsigt i mig og mit liv behandleren fik bare ved at heale mig med hænderne svævende over min krop. Det var så absolut en oplevelse, som jeg varmt kan anbefale andre gæster på badehotellet.

Det samme gælder hotellets restaurant, som inspireret af det dansk-franske køkken serverer lette, lækre og delikate retter med vægt på sæsonens friske råvarer.

I det hele taget nød jeg mine dage på hotellet som har 24 smukke dobbeltværelser, 3 eksklusive ferielejligheder og strandhuset som jeg boede i. Naturen, blæsten, havet og stemningen var i den grad med til at gøre min opleve til noget særligt.

6. august 2021

error: Indhold er beskyttet.
Scroll to Top

Tryk på "kopier linket" nedenfor for at dele siden


Skriv dig op til nyhedsbrevet

Skriv dig op til nyhedsbrevet og modtag i samme ombæring en rabatkode gældende for produktet.
Modtag samtidig specielle tilbud, rabat på produkter, gavekort og invitationer til konkurrencer.

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.