Mellemøstens party og badeby
Tel Aviv er helt sin egen: Moderne, fremsynet, lækker og fuld af fristelser. Frisind og veganske restauranter trives her i den cool badeby med verdensberømt arkitektur og strandpromenade ud til Middelhavet.
Der er kun halvanden time i bil mellem Tel Aviv og Israels hovedstad Jerusalem. Hvor sidstnævnte er en af verdens mest historiske og religiøse byer, er Tel Aviv det komplet modsatte: Ateistisk og frisindet. Kendt som et hot LGBT-rejsemål og hjemby for mange homoseksuelle – regnbueflaget pryder ofte husfacaderne – og udendørsliv på den lange kyststrækning, der leder tankerne hen på Copacabana i Rio. Smukke mennesker, der nyder livet med en drink i hånden et sted på den 14 kilometer lange strandbred, omgivet af det ene højhushotel efter det andet.
Den hvide by
Tel Aviv består af en gammel og ny bydel. I den gamle bydel, Jaffa, kan du bl.a. få verdens bedste humus. Der er rigtig mange vegetar- og veganermuligheder, og så har byen verdens største koncentration af huse i den funktionalistiske Bauhaus-stil. Tel Aviv kaldes derfor også den ‘Den hvide by’, fordi den bugner af den stramme og rene Bauhaus-arkitektur.
Mad, historie, fest og strand
Tel Aviv er en by med et stort udbud af aktiviteter, restauranter og kultur samt en ægte israelsk atmosfære. Den ligger også i nærheden af Jerusalem, hvilket gør det nemt at besøge begge byer i forbindelse med et besøg i Israel. Der bor omkring 451.523 mennesker i Tel Aviv og er Israels største byområde.